Biurfolket sommerlejr på Lerbjergcentret 2005
fredag 13/5 - mandag 16/5 

SMS-dagbog fra Lerbjerg:

Fredag aften:
Vi er kommet godt herud, og vejret var meget fint!
Vi har nogle dejlige køjer at sove i, og skoven er meget grøn.
Vi spiste aftensmad og efter lejrbål og godnathistorie, mødte vi Odini mørket uden for huset. Thor har mistet sin hammer,  og vi skal finde den.
Godnat!

Lørdag formiddag:
I formiddag har vi lavet vikingeudstyr, dvs. skjolde, spyd, hjelme og kjortler. Vi ser alle meget flotte ud!
Vi fik okse, brød og æbler stegt over bålet til middagsmad. Det smagte dejligt!
Lidt regn men sol nu.

Lørdag eftermiddag:
Vi har vundet en drikke-, kaste- og ædekonkurrence og et kapløb med en grim jætte.
Han fortalte os, at det var Udgårdsloke, der havde taget Thors hammer...

Lørdag aften:
Nu er der lejrbål, mens solen går ned over de grønne marker. Lederne laver teater, og vi får slik.
Alle glæder sig til at vandre i morgen.

Søndag:
De seje vandrere er kommet hjem nu efter en god tur! Vi fandt en runestav i en jættestue, men vi kunne desværre ikke tyde runerne...  Den grimme jætte sagde i går, at staven fører os til Udgårdsloke.

Søndag aften:
Vi er nu på vej til lejrbål. Odin tydede runestaven for os. Vi har derfor besøgt  Udgårdsloke. Han har Thors hammer og vil gerne bytte for guld. Det vil vi prøve at skaffe i morgen.
Alle har det godt!

Mandag formiddag:
Vi har stjålet en masse guld fra en rig jætte. Jættens skatmester stod i ledtog med Udgårdsloke, så vi lavede en snedig snigeøvelse forbi den rige jættes vagter.
Vi gav guldet og en masse mjød til Udgårdsloke, som byttede med hammeren!
Vi gav den til Odin, som bød på festmiddag i Valhalla.
Oprydning og spændt venten på forældrene...